Search

Drachmanns Hus

Photo: Turisthus Nord
Attraktioner
Museer
Drachmanns Hus er et museum indrettet i digteren og maleren Holger Drachmanns Hus i Skagen Vesterby
Address

Hans Baghsvej 21

9990 Skagen

Contact

Email:info@skagenskunstmuseer.dk

Phone:98446444

Museet indeholder omkring 150 malerier og tegninger, og huset står stort set som digterens død i 1908.

Drachmann var både maler og forfatter og havde stor succes i sin samtid, hvor han var en af de mest kendte og elskede digtere. I dag kender vi ham bedst for teksten til ’Midsommervisen’ og Skagen ”nationalsang” ’Erindring’.

Drachmann var en excentrisk kunstner. Med sit lange hvide skæg, bredskyggede hat og kappe var han genkendelig i gadebilledet.

Drachmann besøgte første gang Skagen i 1872 som en af de allerførste kunstnere. Han inspirerede mange kunstnere til at følge efter. Først i 1902 fik Drachmann sit eget hjem i Skagen, da han købte huset og fik det omindrettet med plads til atelier.

Huset fremstår som et rigtigt kunstnerhjem med en indretning, der afspejler sin ejermands excentriske karakter. Norske almue-møbler er blandet med souvenirs fra Drachmanns mange rejser og personlige samleobjekter. Drachmanns nære venner kunstnerparret Marie og P.S. Krøyer deltog i indretningen af hjemmet. Marie Krøyer tegnede flere af hjemmets møbler inspireret af den tyske jugendstil og den anglersaksiske Arts & Crafts-bevægelse.

I sæsonen arrangeres der sang- og fortælleaftener i Drachmanns Hus og i den omgivende have.

Address

Hans Baghsvej 21

9990 Skagen

Opening hours

01 Sep 20 / 31 Oct 20

Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11:00 - 16:00

23 Jun 20 / 31 Aug 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11:00 - 16:00

Opdateret af:
Turisthus Nord